PLANLÆG DIN REJSE

Her finder du vores tjeklister, rejseguides og nyttige tips, der kan hjælpe dig med at planlægge rejsen på egen hånd.

Vores rejsetips

Gode råd til rejselivet

Vi elsker at planlægge nye rejser. Det er her, hvor rejsedrømmene flyver højest. Men vi skal også være de første til at indrømme, at det kan være lidt af en opgave at få styr på alle formaliteter, bookinger og praktiske forberedelser.

Hvordan finder du de bedste flybilletter? Skal du købe visum inden afrejse? Hvor skal du bo, og hvad skal du pakke? Og hvordan får du rejsedrømme og budget til at hænge sammen? Vi har ikke alle svarene, men vi deler gerne de erfaringer, vi selv har fået gennem årene.

Herunder finder du links til vores rejseguides. Vi har også listet de søgemaskiner og rejsesider, vi selv bruger og synes er de bedste. Med tiden vil vi opdatere siden, så du kan finde flere tips til alt, der omhandler rejseliv, udstyr og planlægning.

Kan du ikke finde det rejsetip, du leder efter? Du er altid velkommen til at sende os en besked eller skrive din kommentar på et relevant blogindlæg. På den måde kan andre rejsende læse med og dele deres erfaringer.

God rejselyst!

Plan your trip

REJSEGUIDES

Få vores rejsetips til de steder, vi har været og holder særligt af.

Nyttige tips

20 ting du skal vide før afrejse

Uanset hvordan du rejser, hvad dit budget er, og hvor du skal hen, er der en række praktiske ting, som er gode at have styr inden afrejse.

Vores foretrukne

Rejsesider og søgemaskiner

Fly

Vores foretrukne søgemaskine er MOMONDO. Her kan du sammenligne priser, sammensætte rundrejser, finde de billigste afrejsedage og søge inspiration til nye destinationer.

Overnatning

Alt efter destination, rejsedrømme og længden på opholdet er vores go-to bookingsider altid BOOKING og AIRBNB. De har en nem søgemaskine, et stort udvalg og til alle budgetter.

Billeje

Vi har efterhånden afprøvet en del udlejningsfirmaer uden at have fundet en foretrukken. I stedet bruger vi søgemaskinen RENTAL CARS til at finde det bedste tilbud.

Rejseguides

Vi er storforbrugere af rejseblogs og sociale medier, når vi søger rejsetips. Researchen kombinerer vi altid med bøger. Både romaner, der omhandler destinationen, og rejseguides, der giver et samlet overblik.

Alt efter om vi køber fysiske bøger derhjemme, eller fylder vores Kindle med e-bøger, bruger vi SAXO og AMAZON.

Attraktioner

For os er friheden til at opleve ting på egen hånd det bedste ved at rejse. Der er dog nogle attraktioner, som enten er bedre eller kun tilgængelige med en guide.

Vi kan anbefale GET YOUR GUIDE, hvor du kan tjekke priser, booke billetter på forhånd, så du slipper for kø, og finde inspiration til andre seværdigheder.

Anbefalinger

Vi frekventerer gerne GOOGLE MAPS og TRIP ADVISOR, hvor andre rejsende deler deres anmeldelser af hoteller, restauranter og seværdigheder.

Du skal dog læse vurderingerne med et gran salt, men samlet set er det en god måde at få en fornemmelse af, hvad du evt. skal være opmærksom på.